
Jeanette Maglegaard
Min interesse for homøopati opstod for over 30 år siden efter en reaktion hos min søn, som opstod i forbindelse med en vaccination. Det blev et vendepunkt, der åbnede mine øjne for homøopati fordi den behandling hjalp ham.
På det tidspunkt arbejdede jeg som klinisk diætist og var tilknyttet forskellige forskningsprojekter. Den manglende hjælp, jeg oplevede hos lægen, og de positive erfaringer jeg fik gennem en alternativ tilgang til at hjælpe min søn, fik mig til at skifte faglig retning. Jeg så en anden måde at behandle kroppen på og hvordan sygdom og sundhed også kan opfattes.
I 2003 blev jeg uddannet klassisk homøopat, og i 20 år havde jeg klinik på Frederiksberg. Gennem årene har jeg især arbejdet med børn og familier og homøoprofylakse har været en fast del af mit arbejde.
Da det kapitel lukkede, åbnede der sig et nyt.
Siden 2023 har jeg fordybet mig i agro- og holohomøopati – en metode, der styrker planters sundhed og modstandskraft mod sygdomme, skadedyr og miljømæssig stress, helt uden brug af kemi. Den bygger på de samme principper som klassisk homøopati, men anvendes i naturen med midler fremstillet af lokale planter og materialer. Er du interesseret, så læs mere om dette arbejde på min hjemmeside - eller søg på facebook: Sundhave.
Men interessen for vaccination og homøoprofylakse har fulgt mig gennem hele mit arbejdsliv og jeg interesserer mig stadigvæk for emnet og derfor tilbyder jeg fortsat rådgivning og programmer. Både for børn og for hele familien i forbindelse med rejser.